Vi har bestemt os

22. august 2012

Ja nu har vi jo været her i præcis én måned - og vi er blevet enige om, at vi bliver her.

Vi har det rigtig sjovt og vores mennesker er okay.

Vi har bare et enkelt problem, for træningen af Tina går ikke så godt mere. Hun lystrer kun tre gange om dagen nu, når vi råber på mad, men faktisk får vi jo det vi kan spise, men det er nu lidt ærgeligt alligevel - men indimellem snyder vi, for Mogens kan vi også lokke til at give lidt mad - vi skriger bare rigtig højt. Bagefter kan vi høre, at han spørger Tina om hvorfor hun ikke har fodret os, hihi.

Kan I huske at Ludvig fortalte at jeg var bange for svalerne - de der sorte jetjagere? Det er jeg så ikke mere! Jeg bed hovedet af en af dem, så nu flyver de ikke lige henover hovedet af mig mere.

Jeg kunne da godt se påTina, at hun ikke var så stolt af mig. Hun vrøvlede om, at jeg ikke måtte tage "mors pippere". Jeg lod bare som ingenting, men I kan tro hun blev stolt af mig, da jeg kom med en mus.

Så nu konkurrere Ludvig og mig om at fange flest og slæbe med hjem.

Du glemte at fortælle, at jeg heller ikke er bange for den brune kat mere - den der altid sidder i hjørnet. Faktisk er jeg lidt flov, men når Tina eller Mogens begyndte at trække den i halen, så hvæsede og spruttede den, når de trak den henover gulvet - det ville jeg nok også gøre - men jeg skyndte at gemme mig, for den lød rigtig gal. Ved I hvorfor jeg er flov? Jeg sætter lige et billede på af katten nedenunder.

Faktisk fik vi jo allerede udgangstilladelse om natten også - torsdag. d. 2. August og det er altså ret skægt med alle de flyvende insekter og alle de sjove lyde, så nu kan vi godt finde på at tage på sjov når vi har fået vores natmad kl. 23.
Når vi kommer trætte hjem, smutter vi lige på hovedet ind i vores transportkasser, nogen gange sover vi i den samme. Det er lidt hyggeligt. Så ligger vi artigt der, til vores mennesker kommer og vækker os med morgenmad på sengen. Og skiltet der hang på alle dørene er også pillet ned - nu er vi aldrig lukket inde mere.

Vi kommer rigtig godt ud af det med både Tess og Gammelmor som vi kalder Sorte. Hun er ligesom en mor for os - ligger sammen med os i halmen og opdrager lidt på os. Hun siger vi ikke skal fare sådan ombord i maden, men tage det stille og roligt. Hun kan godt finde på at lange ud efter os, hvis vi spiser af hendes skål, men ellers er hun god nok. Da vi var lukket inde om natten insisterede hun på at sove sammen med os.

Tess leger vi tit gemmeleg med - det er skægt, for hvis vi sidder helt stille opdager hun os ikke og så farer vi ud af busken lige for snuden af hende - og så spæner hun efter os og siger vi snyder - det tror vi ihvertfald hun siger, når hun gør efter os.

 

Ludvig rækker poten ud som for at sige "kuk kuk jeg er lige her"





I kan se lidt flere billeder i fotoalbummet. Vi ses snart igen.